Kamillianergaarden, Center for lindrende behandling
Projektet omfatter en opførelse af et nyt Hospice på ca. 2.500 m2 for Region Nordjylland. Det nye hospice skal rumme 15 hospicepladser samt det palliative team fra Aalborg Universitetshospital. De ca. 2.500 m2 dækker værelser, kontor, fællesområder, birum, konstruktions- og fordelingsarealer samt udearealer.
Den selvejende institution Kamillianergaarden har eksisteret med 12 hospicepladser siden 1999 til stor glæde for mange uhelbredeligt syge og døende patienter og deres pårørende.
Kamillianergaarden skal udvides fra 12 til 15 hospicepladser, hvorfor der skal bygges et nyt hospice. Ønsket er, at et nyt hospice vil sikre bedre og fremtidssikrede rammer for patienter og pårørende både inde og ude, og at der skabes bedre arbejdsmiljøforhold for personalet.
Projektet gennemføres i et OPP-samarbejde med Region Nordjylland som OPP-bestiller (ordregivende myndighed) og Kamillianergaardens Hospice som efterfølgende fremlejetager og ansvarlig for hospicedriften.