Energinet – udvidelse af Domicil
Projektet omfatter en udvidelse af Energinets ekstsiterende kontordomicil i Erritsø. Det nye byggeri udvider det nuværende domicil med 900 nye kontorpladser, således der dermed samlet set på adressen skabes ca. 1.650 kontorpladser.
Det nye byggeri inkluderer en forbindelse mellem den eksisterende domicilbygning og den nye bygning i henholdsvis stueetage, 1. sal, 2. sal og kælderplan, og der skal ud over kontorpladser etableres en række fælles faciliteter som nyt kontrolcenter, kantine, møderum samt rekreative uderum.
I projektet er der arbejdet med at videreføre og tilpasse den stemning, man oplever i det eksisterende domicil, der rummer en lang række åbenlyse kvaliteter som for eksempel transparens, lys, overskuelighed og rumlighed.