Almenbo, Ballerup
Projektet omfattede opførelse af nye familieboliger, som blev udbudt af Almenbo, Ballerup på vegne af Boligorganisationen Lundebjerggård. Bebyggelsen består af 5 boligblokke med i alt 28 boliger, hvoraf der blev opført to boligblokke med i alt 16 et-plans boliger på 67 m2 samt 12 to-plans familieboliger på 113 m2 fordelt i 3 rækkehuse med hver 4 boliger. Det samlede bruttoetageareal er 2.428 m2
Området hvor boligerne er opført ligger i den nordlige del af det almene boligområde ”Lundebjerg” i den nordøstlige del af Skovlunde. Bebyggelsen er indpasset i det eksisterende boligområde, således at den nye bebyggelse tager afsæt fra de eksisterende arkitektoniske principper, der hersker i afdelingen og en fortolkning af disse.
Boligerne har en stor grad af fleksibilitet, der sikrer, at boligudbuddet på sigt kan tilpasses efter fremtidige behov, således at de mindre boliger f.eks. kan sammenlægges til større boliger.
Boligerne er grupperet i boliggrupper omkring attraktive grønne uderum, der er udlagt som fælles friareal for hele bebyggelsen. Derer etableret interne gårdrum imellem etagebebyggelserne samt semi-offentlige områder i det store grønne strøg.
Boligorganisationens beboere har fortrinsret til 75% af boligerne og Ballerup Kommune står for udlejning af de resterende 25%.
Fakta om byggeriet
Bygherre:
Boligorganisationen Lundebjerggard v/Almenbo
Byggeriets lokation:
Ballerup
Anlægssum:
Ca. 59 MDKK
Udført:
Opgaven er afleveret 2020
Opgavens art:
Opførelse af 28 nye familieboliger