ACL – AC Station Lindehøj
Folketinget indgik i 2020 en klimaaftale for energi og klima og besluttede at igangsætte flere forskellige tiltag, herunder bl.a. etableringen af nye vindmølleparker hvoraf Kriegers Flak II er en af dem. For bl.a. at kunne modtage denne vindmøllestrøm onshore, skal der etableres et bygningsanlæg som er AC station Lindehøj.
Kriegers Flak II havvindmøllepark er beliggende 15-30 km ud for Sjællands sydøstlige kyst. Offshore-installationen omfatter vindmøller, transformerplatforme og undersøiske kabler, mens de onshore-faciliteter, der muliggør distribution af grøn energi til forbrugere og virksomheder, består af nedgravede kabler, højspændingsstationer (AC station Lindehøj) og eventuelle nødvendige netforstærkninger.
D|K2 Bygherrerådgivning skal over de kommende 4 år bistå og rådgive Energinet i forbindelse med udbud og projekteringen – samt i udførelsesfasen af de omfattende landanlæg på Sjælland.