Campus Carlsberg, University College Copenhagen
Projektet omfattede opførelse af et nyt uddannelsescampus på ca. 57.000 m², som danner ramme om UCC’s uddannelser (lærere, pædagoger, tegnsprogstolke og tekstilformidlere) og forskning. Der var tale om en sammenlægning af 7 uddannelsesinstitutioner samt Center For Undervisningsmidler, alle med egne identiteter. Ca.10.000 studerende og 800 medarbejdere har deres daglige gang på Campus Carlsberg. Uddannelserne og administrationen var før spredt på 9 lokationer i Storkøbenhavn.
Campus er etableret midt i et helt specielt miljø med en mængde fredede bygninger, hvoraf én er implementeret i nybyggeriet, hvorfor der var en omfattende dialog med Kulturstyrelsen. Derudover var der en omfattende dialog med Københavns Kommune i forhold til Masterplan og udarbejdelse af lokalplan. Det kan endvidere oplyses, at godkendelsen af finansieringsmodellen i Finansudvalget involverede Finansministeriet og Ministeriet for Forskning, samt Innovation og videregående uddannelser, med hvem der var en løbende dialog og koordinering.
Fakta om byggeriet
OPP-OPERATØR:
Carlsberg Byen P/S
Byggeriets lokation:
Carlsberg-området, Valby
Byggeriets størrelse:
Ca. 57.000 m2. Heraf udgør den fredede del ca. 5.000 m2
Opgavens art:
Opførelse af nyt uddannelsescampus, som skal danne ramme om UCC’s uddannelser
Entrepriseform:
Opgaven er udført i totalentreprise
Udført:
Opgaven er afleveret i 2016