Lundagerskole, Horsens
Etablering af en ny 4-sporet indskoling til Lundskolen ved transformation af den eksisterende specialskole Lundagerskolen. Bygningen skal fremadrettet indeholde basislokaler, SFO-arealer, PLC-satellit, musiklokale, billedkunstlokale, fællesarealer, personale- og administrationsfaciliteter. Projektet udbydes på baggrund af en Helhedsplan.
Som bygherrerådgiver på projektet har vi bistået Horsens Kommune med at realisere den omfattende modernisering og omdannelse af skolens faciliteter. Projektet har fokus på at skabe inspirerende og tidssvarende læringsmiljøer, der understøtter fremtidens pædagogiske behov og fællesskaber.
Transformationen omfatter både renovering og nyindretning af eksisterende bygninger samt tilføjelse af nye funktioner for at understøtte
både undervisning og fritidsaktiviteter. Resultatet bliver en moderne og bæredygtig skole, der skaber værdi for både elever, medarbejdere og lokalsamfundet. Lundagerskolen vil med denne transformation udvikle sig til en skole for fremtiden.