Smørum

Ny Daginstitution Smørum, Egedal Kommune

På en smuk, kuperet grund i udkanten er Smørum er byens nye børneinstitution med udsigt over grønne enge og skov opført. Byggeriet rummer en 8-gruppers integreret daginstitution med plads til 88 børnehavebørn og 48 vuggestuebørn samt 65 medarbejdere. Børneinstitution er i sit fodaftryk formet som en “Paddehat” hvorfor bygningens bløde, beskyttende form smyger sig om legepladsen og skaber klart definerede uderum med ly og læ.

Byggeriet er en kompakt daginstitution i to etager, hvilket giver en let overskuelig bygning med korte interne afstande og en stor, rummelig legeplads med områder til mange forskellige slags leg. Både inde i bygningen og ude på legepladsen er der logiske opdelinger og inddelinger af rummene, der sikrer oplevelsen af “det lille i det store” i det daglige brug.

Den nye daginstitution i Smørum Vest opføres med et lavt energiforbrug og efterlever Bygningsklasse 2020. Børn og bæredygtighed er en helt unik sammensætning, der giver mulighed for at skabe særlige steder egnet til små kroppe og nysgerrige sjæle.

Rumligheder, overgange og dagslys dyrkes i øjenhøjde, så udfordringer og steder til forundring skabes. Naturen og omgivelserne omkring daginstitutionen er synliggjort og nære grønne områder, udelivet, naboerne og himmellyset påvirker både arkitekturen og det daglige liv i og omkring institutionen.

Daginstitutionens facader er holdt i naturmaterialer i form af grå naturskifer og lodrette trælameller. Hovedparten af facaden er udført i naturskifer, mens der ved særlige steder, såsom de buede hjørner og forskellige indgange, markeres med felter af lodrette trælister, der ligeledes går igen som værn på udvendige trapper, terrasse og tagterrasse.

Huset indrettes fleksibelt, så stuerne kan bruges til både vuggestue- og børnehavebørn afhængig af behovet. Den nye daginstitution skal rumme grupperum, fællesrum, stillerum, funktionsrum (fx værksted, motorikrum etc.), puslerum/ børnetoiletter, garderober, pædagogisk køkken og produktionskøkken, personalafsnit herunder kontor og mødefaciliteter mv. Hertil disponeres institutionen med en velfungerende legeplads samt parkeringsarealer.

Fakta om byggeriet

Bygherre:

Egedal Kommune

Byggeriets lokation:

Smørum Vest

Anlægssum:

Ca. 47 MDKK

Udført:

Opgaven er afleveret 2020

Opgavens art:

Opførelse af ny 8-gruppers integreret daginstitution i Smørum Vest

Opgaven udføres i totalentreprise

Byggeriets størrelse:

Ca. 1.595 m2

Kontakt os allerede i dag

​Vi vil gerne høre mere om din opgave, så vi kan udarbejde et uforpligtende og godt tilbud til dig. Kontakt vores afdeling i Aarhus på 86 13 14 47 eller vores afdeling i Hørshholm på telefon 30 66 51 47, hvis du har spørgsmål til vores priser og ydelser, eller hvis du vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde dig.

Kontakt os i dag