Mårslet – Multihal
Projektet omfattede opførelse af en ny multihal som tilbygning til eksisterende halbyggeri på 2.250 m2 nær Mårslet skole. Den nye multihal indeholder en aktivitetssal, motionsrum, omklædningsfaciliteter, depot og et stort dynamisk X-faktor område, der er omdrejningspunktet i den nye multihal, med indkig til hallen.
Den nye multihal er placeret i sammenhæng med den eksisterende hal og Mårslet skole, og skaber rammerne for Mårslet Idrætscenter. Med den nye multihal sikres bedre forhold for Mårslet skoles ca. 850 elever, SFO og daginstitutionerne i byen.
Nybyggeriet udgør 1.612 m2 og ombygning udgør 420 m2.
Med den nye multihal bliver det muligt at tilbyde et langt mere varieret udbud af aktiviteter og faciliteter for alle borgerne i Mårslet, og hallen er samtidigt et ny samlingssted for alle borgerne i byen. Den nye multihal er et naturligt omdrejningspunkt for størstedelen af alle sportslige og kulturelle tiltag i byen.
Opgaven er udført i totalentreprise.
Fakta om byggeriet
Bygherre:
Fonden Mårslet Multi Hal
Byggeriets lokation:
Mårslet
Byggeriets størrelse:
2.250 m2
Opgavens art:
Opførelsen af ny multihal som tilbygning til eksisterende halbyggeri nær Måslet skole.
Entrepriseform:
Opgaven udføres i totalentreprise
Udført:
Opgaven er afleveret i 2016