Jysk Park, Silkeborg
Projektet omfattede en opførelse af et nyt Superliga Stadion i Silkeborg. Det nye stadion er blevet til i et unikt samarbejde mellem Silkeborg IF Invest A/S, Silkeborg Kommune og byens erhvervsliv.
Byggeriets størrelse er ca. 7.000 m². Bebyggelsen består af et nyt stadion med plads til 6.000 siddende og 4.000 stående publikummer samt omklædning, lounge, klubfaciliteter og administration til SIF. Bygning for omklædning, lounge, klubfaciliteter og administration for SIF opføres med kælder indeholdende omklædningsfaciliteter og depoter, teknikrum og lignende. Bygningen opføres i 4 plan + kælder. Herud over blev der udført en
landskabsmæssig bearbejdning af de nære udearealer, som i det alt væsentlige omfatter parkering og brandveje.
Ønsket var at skabe et sammenhængende nyt formsprog i et ikonisk fodboldstadion, der vil være med til at give SIF og Silkeborg et nyt, stærkt image og være et symbol udadtil samt at forstærke oplevelsen af at gå til fodboldkamp og skabe den maksimale stemning både lyd-, lys-, og volumensmæssigt, med fri udsigt til banen fra alle pladser. Tilskuerne har således hele tiden visuel forbindelse til kampen, hvilket automatisk skaber større aktivitet, der bidrager til en større glæde og bedre helhedsoplevelse på stadionet
Fakta om byggeriet
Bygherre:
Silkeborg IF Invest A/S og Silkeborg Kommune
Byggeriets lokation:
Søholt Idrætspark, Silkeborg
Anlægssum:
DKK ca. 130 mio.
Udført:
Opgaven er afleveret i 2017
Opgavens art:
Opførelse af et nyt Superliga Stadion
Opgaven udføres i fagentreprise
Byggeriets størrelse:
Ca. 7.000 m². Tilskuerkapacitet 10.000