Street Lab, Hillerød
Street-Lab Hillerød, Det fællesskabende medborgerhus, har tidligere eksisteret på forskellige lokationer i Hillerød. Den nye bygning kommer til at ligge ved siden af Hillerød Tennishal og skal indeholde både café, skate- og multihal, sociale rum, musikstudier og kreativt værksted. Både bygning og udearealer skal drives af brugerne, og formålet med Street-Lab er at skabe et frirum og fællesskab omkring sociale og kulturelle aktiviteter og gøre gadeidræt- og kultur tilgængelig for børn og unge.
Projektet er finansieret gennem fondsmidler, der er velvilligt doneret af Realdania, A.P. Møller Fonden, Lokale & Anlægsfonden, Nordea Fonden, Salling Fondene og Hillerød Kommune. Projektet gennemføres som en totalentreprise efter en åben bog samarbejdsaftale model.