Dronningborghallen, Randers Kommune
Den eksisterende Dronningborghal er i dag lukket som følge af bygningens dårlige stand, hvorfor den skal rives ned. Den eksisterende hal er bygget sammen med ældre bygninger, som oprindeligt stammer fra en trelænget gård, og det nye byggeri skal binde nuværende bygningsmasse, herunder et nyere foreningshus, sammen for bedre flow og oplevelse.
Den ny Dronningborghal skal have de samme funktioner som denoprindelige hal og der skal fortsat være mulighed for en bred vifte af de nuværende idræts- og bevægelsesaktiviteter.
Derudover skal der være tilskuerpladser, omklædningsfaciliteter og depotplads, som dækker behovet i forhold til de aktiviteter der vil være i den nye hal. Det er et særligt ønske, at den nye Dronningborghal kommer til at indeholde ”kloge m²”, som kan bruges på tværs af brugergrupperne.
Med den ny Dronningborghal, ønskes et byggeri med elementer af bæredygtighed – både jf. ovenstående og i kraft af at så meget fra den nuværende hal genbruges i den nye, så vidt det er muligt og giver mening.
Fakta om byggeriet
Bygherre:
Randers Kommune
Byggeriets lokation:
Dronningborg
Byggeriets størrelse:
Ca. 2.800 m²
Opgavens art:
Nedrivning og genetablering af ny hal, samt bedre bindeled til eksisterende funktioner
Entrepriseform:
Opgaven udføres i totalentreprise
Udført:
Byggeriet forventes afleveret sommeren 2027