Systematic, som lejer de eksisterende kontorbygninger, er en succesrig softwarevirksomhed, som gennem en årrække har vist en imponerende vækst. Den store tilvækst har medført, at virksomheden har behov for en markant udvidelse af de eksisterende fysiske rammer, hvilket er baggrunden for at udvide det eksisterende kontorbyggeri.
Det nyt kontorhøjhus placeres langs en af de store indfaldsveje til Aarhus, hvilket er med til at understrege betydningen af projektet som et ”landmark” i forbindelse med overgangen til den indre by.